Innovativ kantstensløsning skåner klimaet, økonomien og trafikken

Ny og innovativ betonløsning gør det både hurtigere, billigere og mere bæredygtigt at anlægge og renovere kantsten. Det gav Fredericia Kommune mulighed for en simpel og effektiv renovering af to veje med mindst mulig forstyrrelse af trafikken.

Til trods for stigende trængsel og et større behov for tilpasning til mere ekstreme vejrforhold har  investeringerne i anlæg og vedligeholdelse af det kommunale vejnet været faldende gennem de seneste 10 år, og der er opbygget et større vedligeholdelsesefterslæb.

Men det behøver ikke at være en stor belastning for hverken klimaet, anlægsbudgettet eller trafikken at opretholde sikre og vedligeholdte veje. Sådan lyder konklusionen i Fredericia Kommune, der gennem et samarbejde med Terranor A/S har fået gavn af vores nye og innovative løsning til vedligeholdelse af kantsten på to af byens veje.

Her fandt de ud af, at de med vedligeholdelse af kantsten vha. profilbeton gennem Terranor sparer både tid og budget på deres renovering af kantsten. Metoden er typisk 5 gange hurtigere end det normalt kræver for disse projekter, og det er ikke nødvendigt at bortskaffe de gamle sten. Derudover var denne løsning også en mindre belastning på trafikken og miljøet – uden at gå på kompromis med kvalitet.