Entrepriselederassistent søges til drift af statens veje i Region Nordjylland
Vil du være med til at drive et vækstområde i en Danmarks førende virksomheder inden for drift og vedligeholdelse af det danske vejnet? Så bliv en del af Terranor.
Vi har brug for yderligere en entrepriselederassistent, som kan være med til at styre og drifte vores 6-årige kontrakt for Vejdirektoratet i det midt- og nordjyske.
Bliv en del af Terranor
Som entrepriselederassistent kommer du til at arbejde tæt sammen med både entrepriseledere og medarbejdere, som varetager den daglige drift af kontrakten.
Vi udfører opgaver inden for drift og vedligeholdelse af statens veje, hvor vi laver tilsyn og genopretter rabatterne, skiltene, de grønne arealer og laver renhold langs vejnettet og på rastepladserne.
Jobbet
Du vil indgå i et team af erfarne ledere og da vi står foran et generationsskifte i afdelingen, ser vi gerne, at du på sigt har potentiale til at tage over på en af entrepriselederstillingerne indenfor selvsamme kontrakt.
Du vil være den administrative og til tider praktiske back-up for entrepriselederne i forhold til at styre jobbene, som dagligt rapporteres ind fra tilsynsfolkene på deres respektive ruter. Når jobbene er oprettet og behandlet, udføres de af underentreprenører og/eller egenproduktion.
Gennem udvikling og sparring i et kompetent bagland hos Terranor ved vi, at vores styrke ligger hos vores dygtige medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Vi har gode forhold, og vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.
Er du den rette?
Det er vigtigt, at du arbejder godt under pres og kan bevare overblikket, når opgaverne er mange, for vi arbejder med meget varierende arbejdsbyrder og kan have travlt op til deadlines.
Vi ser helst, at din bopæl er i det nordlige Jylland, da vores lokation ligger i Aalborg.
Din profil:
- Din uddannelsesmæssige baggrund kan gå lige fra en håndværkeruddannelse til en kontorassistent, men du har erfaring med drift og vedligeholdelse
- Du er god til IT og parat til at lære at bruge vores programmer
- Du er struktureret og kan håndtere store flow i jobmængderne
- Du trives med både administrative og udfarende opgaver
- Du er samarbejds- og serviceorienteret
Vi tilbyder
at blive en del af Terranor, hvor du får 240 nye dygtige og engagerede kollegaer. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor der er høj til loftet og hvor vi hjælper hinanden. Vi tilbyder gode
og fleksible arbejdsvilkår.
Vil du vide mere omstillingen, er du velkommen til at kontakte entreprisechef Allan Dencker med spørgsmål på tlf. 2170 2320 eller e-mail allan.dencker@terranor.dk.