Business Controller med sans for driftsoptimering

Vi søger en driftsorienteret Controller med en analytisk, ambitiøs og udviklingsorienteret tilgang til opgaverne. Du brænder for at gøre en forskel gennem analyser og rapporter og gennem at omsætte disse til implementer bare anbefalinger til vores dedikerede chefer og ledere.

Dit fokus vil ligge på at løfte effektiviteten og performance i driften igennem en proaktiv dialog/sparring og tæt opfølgning.

Når du har fået et godt indblik i forretningen, får du en central rolle, hvor du skaber overblik og optimeringsmuligheder på tværs af organisationen.

Vi kan tilbyde dig en spændende hverdag blandt vores 250 dygtige og engagerede medarbejdere, som er spredt over hele landet – dem skal du være indstillet på at besøge med jævne mellemrum.

Med reference til vores Head of Finance bliver du en del af økonomifunktionen.

Som udgangspunkt har du din daglige gang på vores hovedkontor lidt uden for Silkeborg, men er du den rette kandidat med en bopæl langt fra Silkeborg, bliver du tilknyttet én af vores lokalkontorer.

Du har en relevant uddannelse på BA/HD/Kandidatniveau og gerne 3+ års erfaring som Controller fra en driftsorienteret virksomhed.

Som person er du:

  • hurtig til at gennemskue, hvordan tingene hænger sammen
  • analytisk stærk
  • udpræget teamplayer og en god kommunikator i skrift og tale
  • konstruktiv kritisk og løsningsorienteret
  • indstillet på at sætte dit eget præg på stillingen
  • en haj til Excel og præsentation af data
  • stærk i at bearbejde store datamængder
  • nysgerrig og har et ønske om at forbedre den eksisterende IT-platform

 Som virksomhed er vi:

  • en organisation, der er præget af et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på godt humør, trivsel og sikkerhed, men også af meget engagerede kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen
  • en flad og uformel organisation, hvor der er højt til loftet og hvor beslutnings-processen er kort

Stillingen ønskes besat snarest muligt, så vi ansætter, så snart vi har den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte vores Head of Finance Søren Madsen på tlf. 53654229 eller mail: soren.madsen@terranor.dk

Terranor A/S er en af Danmarks førende virksomheder indenfor drifts- og entreprenørarbejde af det statslige og kommunale vejnet. Med omkring 250 ansatte og et stærkt netværk af underleverandører sørger vi for drift og vedligehold af knap 4000 km. statsveje og et varierende stort antal kommunale vejstrækninger. Udover vejdriften, som også indeholder afspærring i f.m. vejarbejde og ulykker, beskæftiger vi os med særtransport, renhold i de største byområder, ukrudtsbekæmpelse, græsslåning, fejning, in-situ støbte kantsten og meget mere.